
Mit Skaberværk gør opsparing konkret i en tid, hvor penge i stigende grad er digitale og usynlige.
Idéen er enkel: Et barn skaber sit eget værk i voks. Værket støbes efterfølgende i bronze og monteres på en træfod. Her får det sit eget værk-ID og en QR-kode, som forbinder værket med barnets personlige side og opsparing.
På den måde bliver værket en moderne sparegris – skabt af barnet selv og forbundet med noget, der kan vokse med barnet.
Mit Skaberværk er et kunst- og formidlingsprojekt og udvikles i samarbejde med kunstnere, håndværkere og kulturinstitutioner.
Vil I samarbejde med os?
Vi søger kulturpartnere, der ønsker at bringe Mit Skaberværk til nye børn og familier gennem workshops, udstillinger og kunstneriske samarbejder.
Kontakt os på hej@mitskabervaerk.dk for at høre mere.

Bag Mit Skaberværk
Idéen til Mit Skaberværk opstod, da jeg begyndte at tænke over, hvordan jeg selv kunne give mine børn en forståelse for penge, opsparing og værdi.
De vokser op i en verden, hvor penge i stigende grad er usynlige. Vi betaler med kort og telefon, og opsparing eksisterer som tal på en skærm. Jeg begyndte derfor at spørge mig selv, hvordan man kan gøre økonomi mere konkret og nærværende for et barn.
Det blev begyndelsen på Mit Skaberværk: idéen om at forbinde noget, barnet selv skaber med sine hænder, med en opsparing, der kan vokse over tid.
Senere fandt idéen en historisk parallel i fortællingen om Anne Marie Carl-Nielsens æggepenge – og forbindelsen mellem det håndgribelige, det skabte og det, vi sparer op til fremtiden.
Morten Luxhøi
Grundlægger af Mit Skaberværk

